Argh! De sidste dage har jeg været forfulgt af dårlig karma (og gråvejr). Jeg er lidt træt af det, og humøret kunne være bedre lige nu.
Jeg kom til Dunedin i går eftermiddags, og siden er det meste gået galt. Selvom jeg har gået en lang tur og hørt alt det vredeste musik på min MP3-afspiller, trænger jeg stadig til at få det ud af systemet.
Det hostel, jeg bor på er fint nok, men jeg deler værelse med fem tyske piger, der larmer og kværner løs og griner og fjanter til langt ud på natten. Og det er ovenikøbet et af de dårlige hostel dormitories (se tidligere post), hvor der kun er én lampe i loftet, som de gerne vil have tændt, så jeg har ikke sovet særlig meget i nat.
I morges ville jeg ringe hjem, men mønttelefonen åd en mindre formue inden den nonchalant proklamerede: ”Sorry, I seem to have broken”. Jeg traskede videre til en anden mønttelefon og brugte endnu flere penge, bare for at få en dut-dut-dut-optaget-ringetone. Og pludselig var klokken næsten middag, og det ville være for sent at ringe under alle omstændigheder, så undskyld mormor, fordi jeg ikke fik ringet på din fødselsdag, jeg har tænkt en masse på dig og håber, du havde en fantastisk dag :-)
Min ellers behagelige sightseeing gåtur rundt i Dunedin blev skæmmet af regnvejr (efterhånden forventeligt) og klatter af opkast og smadrede æg på gaden (ret uventet). Det sidste skyldes, at Dunedins universitet (som er det ældste i NZ) holder O-Week for alle de nye studerende, en slags introuge med masser af øl og udklædning og altså også æggekastning. Det stinker.
Men det værste er, at jeg efter at have bestiget verdens stejleste beboede gade, Baldwin Street, ville tage et billede og tabt mit kamera midt i regnvejret. Og nu er linsen gået i stykker, og den vil godt tage billeder, men de er helt uskarpe og slørede, og manden i fotobutikken sagde, at det ikke kunne betale sig at få det lavet. Så nu har jeg købt et nyt kamera for alt for mange penge, og det er bare sådan en ærgerlig ærgerlig træls udgift, og jeg er bange for, at jeg ikke har nok penge til Australien.
Og så savner jeg Mikkel. Meget.
Æv altså. Jeg vil lave mig en kop karamelte og sætte mig under et varmt tæppe og læse i et tøseblad, og så må I gerne sende lidt god karma hernede, ikke? :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Emilie
SvarSletBodil mener du trænger til at gå på bibliotek eller museum oven på alle dine adrenalin-kicks. Du har ihvertfald gjort ting som INGEN af dine fastre ville udsætte sig selv for.
Vi har lavet en lille løbeklub - Valdemar, Jonathan og undertegenede. Du kan sikkert godt blive optaget når du kommer hjem.
Ha' det godt and keep up the good spirit.
Overskriften denne gang var lidt mere tricky - men google er din ven.
Karsten
Godmorgen - nå, det lød til at have været en af de dage, hvor rejselivet bød på udfordringer af en anden skuffe og hvor man næsten må føle sig forfulgt af uheld - men heldigvis - på en elendighedsskala fra 1 til 10 - ikke af den værste slags - bare for mange af dem. Håber du har fået sovet på alle genvordighederne og at det hele ser lysere ud igen. Hvis det kan være dig en trøst så havde vi også gråvejr og tåge herhjemme igår - dog ingen brækklatter og smadrede æg ;-) Jeg sender dig al den bedste karma og mange tanker. Vi glæder os til at se nye billeder . KNUS OG KARMA
SvarSletDin mor
Til Karstens komm. Nej - dine fastre ville aldrig, aldrig have gjort det du gør nu...ikke fordi vi er pivskide, men fordi du er helt vildt sej, Emilie :)
SvarSlet