I want to live where soul meets body and let the sun wrap it's arrms around me

Fra Wellington tog jeg the Interislander Ferry over Cook Strait og gennem Marlborough Sound til Sydøen, hvor første stop er Nelson. Nelson er NZ's mest solrige by, med otte ud af ti solskinsdage om året. Det er også Nez Zealands uofficielle boheme centrum, så her er masser af kunstgallerier, små caféer, healing centre, sundhedsklinikker og butikker med ting fra hele verden. Meget af det er noget skrammel, men her er en dejlig afslappet atmosfære og folk smiler mere en andre steder (hvilket siger meget, for newzealændere smiler generelt en del).

Jeg har prøvet at finde noget arbejde her, har bl.a. søgt på forskellige hostels, men de tager ikke folk ind, medmindre man kan blive en måned, så det er ikke rigtig blevet til noget. Det gør ikke så meget, jeg tror egentlig pengene ender med at slå fint til.

I stedet bruger jeg en masse tid på at læse, ligge i solen, snakke og gå ture. Det er ret dejligt bare at slappe af og tage en lille pause fra Kiwibusserne, men nu her, efter nogle dage, kan jeg godt mærke at det begynder at trække lidt i mig igen, så jeg tager nok videre i overmorgen.

Fra New Zealand med rygsæk

Fra New Zealand med rygsæk

Billeder fra toppen af en bakke i udkanten af Nelson, eftersigende NZ's geografiske centrum.

Nelson danner også base for en del ture til Abel Tasman National Park, der ligger helt oppe på toppen af Sydøen, og som jeg har tilbragt min nok bedste tur indtil videre i i løbet af de sidste par dage.
Vi blev hentet med bus tidligt om morgenen og kørt til Kaiteriteri, der er The Guardian er blevet udnævnt blandt de top 5 bedste strande i verden. Det er ikke svært at forstå hvorfor, skille jeg hilse og sige. Herfra sejlede vi en halv times tid forbi Split Apple Rock...

Fra New Zealand med rygsæk

Fra New Zealand med rygsæk

...og videre til Te Pukatea Bay, hvor vi begyndte en 4-5 timer lang vandretur nordpå gennem nationalparken. I starten fulgtes jeg med tre canadiere, jeg kendte lidt fra bussen, Bryan, Jessica og Ryan, men vi splittede op, fordi Ryan havde tabt sine solbriller og ville tilbage efter dem og Bryan havde tømmermænd, så han og Jessica ville gerne tage det hele meget meget roligt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så gjorde det mig ikke det store. Det var dejligt bare at gå og gå i mine egne tanker, mens jeg hørte musik kiggede og kiggede og kiggede. Ruten var slet ikke så hård som The Tongariro Alpine Crossing, men der var alligevel nogle væsentlige stigninger, specielt fordi jeg måtte tage High Tide ruten uden om Torrent Bay, selvom man egentlig godt kunne tage Low Tide ruten, man fik bare våde fødder:

Fra New Zealand med rygsæk

Stien gik primært gennem frodigt buskområde, men med hyppige åbninger der afslørede postkortperfekte kig ud over vandet:

Fra New Zealand med rygsæk

Te Pukatea Bay

Fra New Zealand med rygsæk

Anchorage Bay

Fra New Zealand med rygsæk

Mig

Fra New Zealand med rygsæk

Hængebro over Falls River ("Maximum of 5 people")

Fra New Zealand med rygsæk

på toppen af South Head med Pinnacle Island i baggrunden

Ud på eftermiddagen kom jeg til Bark Bay, hvor vi skulle tilbringe natten i telt (jeg slog selv mit op :-D). Følte lidt, at jeg befandt mig på en sydhavsø langt langt ude i Stillehavet, vandet var så så turkist og sandet helt gyldent og skoven gik helt ned til vandkanten, og det her føltes SÅ dejligt:

Fra New Zealand med rygsæk

Fra New Zealand med rygsæk

Bark Bay

Om aftenen sad jeg på stranden og snakkede med Jessica, Ryan og Bryan og så solnedgangen og himlen der blev orange og rød og lavendelfarvet og pink og til sidst sort, da månen var kommet frem. Men jeg begik en stor fejl. Her i New Zealand har de noget, der er værre en myg: sand flies, små sorte djævle der flyver rundt helt nede ved sandet, specielt om aftenen, og de BIDER. Jeg sad ude kun i mine bikiniunderdel og en trøje, og de angreb mig og åd mig levende, så nu har jeg omkring tyve røde bid øverst på mine lår og nederst på min numse og de klør og klør og klør helt vanvittigt.

Fra New Zealand med rygsæk

Fra New Zealand med rygsæk

Fra New Zealand med rygsæk

Jeg sov som en sten i mit telt, hvilket overraskede mig, for jeg plejer ikke at sove så godt i telte, men jeg gik ud som et lys i min sovepose og drømte om Roskilde og næste dag stod jeg op, lavede havregrød over gasblus (som jeg måtte spørge om hjælp for at få til at virke!) og gik tilbage og sov endnu halvanden time (!).

Vågnede, pakkede sammen og mødtes med de andre nede på stranden, hvor der lå en række dobbelthavkajakker og ventede på os, sammen med vores guider, Greg og Hiro. Greg var en rigtig rigtig typisk guide, nøddebrun med solbleget hår, meget frisk og meget jokende. Hiro var lidt mere....utraditionel :-) Meget japansk og ikke særlig engelsktalende, hvorfor han hele tiden missede Gregs jokes og generelt bare var lettere forvirret og desorienteret, mens han smilede over hele hovedet og var venligheden selv. Vi grinede ret meget på den tur :-)

Fra New Zealand med rygsæk

Greg

Fra New Zealand med rygsæk

Hiro

Fra New Zealand med rygsæk

Ryan og jeg i vores kajak

Vi padlede tilbage ned langs kysten, mens rokker svævede rundt i vandet under os, og ude Pinnacle Island så vi sæler, de sagde den mærkeligste lyd en blanding af halvkvalt grin og babygråd, og de plaskede omkring i vandet helt helt tæt på os.

Fra New Zealand med rygsæk

Fra New Zealand med rygsæk

Frokost var sandwiches og brownies under et midlertidigt telt lavet af fire årer og en sejldug, og bagefter badede vi og spillede frisbee (og Hiro var meget engageret og meget dårlig :-)), inden vi padlede til Sandy Bay, hvor vi linede kajakkerne sammen på en lang række, låste vores arme sammen på tværs og spændte vores frokostpavillion ud som sejl over os, så vi blev blæst hele vejen tilbage til Kaiteriteri, hvor det hele endte i vandkamp.

Fra New Zealand med rygsæk

Fra New Zealand med rygsæk

Frokostpause

Virkelig virkelig vidunderlig tur... :-)