Praeget af en smule vemod og hjemve, saa et rigtig indlaeg med billeder og det hele bliver nok foerst i morgen. Synes I er lidt langt vaek allesammen lige nu og ville goere meget for et ordentligt kram. Selvom jeg snakker med og er omgivet af folk hele tiden, er det jo ikke dem, jeg holder mest af i verden.
Jeg vender tilbage i morgen, naar jeg er kommet tilbage til overfladen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Vemod og hjemve er en del af at rejse alene. Jeg prøvede det selv da jeg var afsted :-). Du får hermed et virtuelt kram. Hvis du synker lidt ned så er det en god ide at foretage sig noget aktivt - gå en tur (eller løb) læs eller gå på museum eller ...
SvarSletkb
Hey daddy
SvarSletEt virtuelt kram er bedre end ingenting. Og du har helt ret, ved selv, at aktivitet er vejen ud af hjemve :-) Eller bare en bog eller noget musik. Eller Mads & Monopolet podcast! :-)
Savner jer!
Hej Emilie,
SvarSletI am impressed about you travelling alone so far away from home. I wish I would have done so when I was young. The landscapes and the people you show on your photographs are amazing, and I guess that you digest these impressions much more deeply than those travellling in a group.
Take care.
Hilsen, Hans.
Hej Hans!
SvarSletHow lovely to get a comment from you! I do feel that I get a lot more out of my trip travelling alone, than if I had been with friends. At least I get something very different out of it, it is such a cliché to say, that I learn a lot about myself and the world, never the less that seems to be it :-)
Say hi to Anne and all your beautiful kids (and tell Marie, that she can come right down and I'll pich her up at the airport!)